26. MAJ 2020 • 07:44SPORT

Fifa suspenderer fodboldboss på Haiti efter sexanklager

Mens en fodboldboss på Haiti efterforskes i en sag om sexmisbrug af teenagepiger, er han udelukket af Fifa.

Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, har suspenderet en fodboldboss på Haiti i 90 dage.



Yves Jean-Bart, præsident i fodboldforbundet på Haiti, er blevet anklaget for seksuelt misbrug af teenagepiger på det nationale træningscenter.

Centeret er bygget med godkendelse af Fifa.



Mens sagen efterforskes på Haiti, har Fifas etiske komité valgt at udelukke Yves Jean-Bart fra alle fodboldrelaterede aktiviteter både nationalt og internationalt.



Det oplyste Fifa sent mandag aften på sin hjemmeside. Udelukkelsen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.



Yves Jean-Bart har kategorisk afvist alle anklager om, at han skulle have voldtaget flere unge kvindelige fodboldspillere på træningscentret tæt ved Port-au-Prince i løbet af de seneste fem år.



Haitiansk politi er i gang med en efterforskning af sagen, som kom frem i sidste måned.

En dommer har indkaldt flere ansatte i Haitis fodboldforbund for at besvare en række spørgsmål.



73-årige Yves Jean-Bart har været præsident i fodboldforbundet på Haiti i to årtier.



I februar blev han genvalgt for en sjette periode som en ren formalitet uden modkandidater.

/ritzau/

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet