26. MAJ 2020 • 01:14SPORT

Planer om eftermiddagskampe i Serie A i juni møder kritik

Spillere i Serie A kalder det skandaløst og umuligt at spille om eftermiddagen i juni og juli.

Det italienske ligaforbunds planer om sene eftermiddagskampe i Serie A over sommeren møder kritik fra spillere og bliver kaldt "skandaløst".



Den bedste fodboldrække i Italien forventes at blive genoptaget 13. juni, efter at udbruddet af coronavirusset satte ligaen på pause i marts.

Klubberne skal nå at spille 12 runder på kort tid for at nå at færdiggøre sæsonen, inden den nye begynder.



Flere medier skriver, at ligaforbundet planlægger at lægge så mange kampe som muligt om dagen med kampstart klokken 16.30, 18.45 og 21.00.

Det harcelerer medlemmer af spillerforeningen over, herunder viceformand Umberto Calcagno.

- At spille klokken 16.30 midt om sommeren i juni og juli. Det kommer ikke at til ske, at vi skal spille på det tidspunkt, siger Umberto Calcagno til den italienske avis La Repubblica.

- Klubpræsidenterne tænker kun på tv. Ikke på spillernes helbred, siger han.

Også anfører for Serie A-klubben Brescia, Daniele Gastaldello, er bekymret.

- Du risikerer spillernes sikkerhed. At spille så mange kampe med høje temperaturer bliver ikke nemt.



- At spille klokken 16.30 er skandaløst. Det er ikke muligt, siger Daniele Gastaldello til den italienske statsradio Rai Uno.

Den tidligere læge for det italienske landshold Enrico Castellacci siger, at det minder om verdensmesterskabet i Brasilien i 2014, hvor luftfugtigheden var på 90 procent om eftermiddagen.



Sæsonen i Serie A løber normalt fra sent august til sent maj, men har været lukket ned siden 9. marts.



Kampene bliver normalt spillet klokken 12.30, 15.00, 18.00 og 21.00, men eftermiddagskampe bliver som regel undgået i august og september.



/ritzau/Reuters

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet