29. OKT 2019 • 05:32 • AF REDAKTIONEN
Flaghaven er på vej: Fællesskaber skyder op andre steder i landet
Rundt om i det øvrige land skyder seniorbofælleskaber op. Ifølge et indslag fra TV2 Lorry, som blev vist på et orienteringsmøde i sidste uge, hvor projektet Flaghaven, et senior boligfællesskab for seniorer 50+ i det gamle gymnasium i Rønne, var på programmet, er fællesskaberne en af fremtidens mest populære boformer blandt seniorer:
Man har sin egen bolig, men har samtidig adgang til et netværk, til fællesskab og fælles aktiviteter med andre seniorer.
Seniorbofællesskaber er en boform, som ifølge Vive, det nationale forsknings og analysecenter for velfærd, foretrækkes af omkring en tredjedel af landets seniorer.
For at første etape af Flaghaven skal blive en realitet, skal 16-17 af de første 23 planlagte lejligheder blive solgt.